Far med Jonas 6 år og Stine 4 år kommer idag. Det er altid med lidt sug i maven jeg ser dem. Jeg får så ondt af de børn der virkelig trækker en nitte i forældrelotteriet. Lige meget hvor meget disse 2 børns forældre gør og har gjort, så er begge børn skadet i en grad, at det vil påvirke deres liv fremover.
Idag ser far nu lidt bedre ud. Han fortælle,r at børnenes mor har fået lovet udgang meget snart og det glæder han sig til. " det bliver rart at tale med en voksen igen" siger han. Det kan man nu godt sætte sig ind i for hans vedkommende men hvad men børnene? Jeg spørger børnene og Jonas sige,r at han glæder sig til at se hende men Stine kigger bare ned på sit tegnepapir og farver ihærdigt.
Jeg spørger Jonas hvad han glæder sig mest til og han siger at han savne,r at mor putter ham. Jeg spørger om han tænker på, at der følger en fængselsbetjent med, for at overvåge at mor ikke slår dem. Det ved han godt men siger til mig, at det er en hemmelighed han har med mor. Far bekræfter dette og vi taler her om at det er en meget dårllig ide, at have disse familiehemmeligheder. Dels er børnene bange for at komme til at røbe dem ( og mors straffe metoder kender de) og dels kommer de til at leve et parreltliv hvor løgne og fortielser bliver hverdag. Far sige,r at det er mor der insisterer på denne hemmelighed og jeg siger at hun i mine øjen har fravalgt muligheden for at bestemme den slags. Det er ikke godt for børnene med løgne og hemmelkigheder og far bør tage beslutningen om for en gangs slykd, at stå bag sine børn. Han bliver undvigende og jeg får endnu engang mistanke om, at det ikke kun er børnene der bliver slået af mor.
Stine ser ked ud af det idag og hendes tegning er fyldt med hidsige streger. Hun sige,r at nogen i børnehaven har sagt at hen des mor aldrig kommer ud af fængslet. Stine ved ikke rigtig hvad fængslet er og begrebet aldrig er også svært for hende at håndtere. Jeg beder far om at forklare Stine hvad fængslet er og hvornår mor kommer ud. Far bliver lidt beklemt og det er klart at han ikke ret gerne vil tale om det og det bliver satartskuddet til mit "indlæg" idag:
Far, du skal passe dine børn, som om du både er deres far og mor. Du har valgt, at få børn med en kvínde der ikke kan styre sig og det er dit ansvar, at passe på dine børn! Mor kan tydeligvis ikke varetage forældrerollen, så det skal du. Det er din pligt og dit ansvar. Du kan ikke tillade dig at have hemmeligheder omkring det skete, for det igen er børnerne der bataler prisen og nu må det stoppe! Du skal ikke lære dine børn at lyve om det mest smertefulde i deres liv. Den mor de elsker og skal stole blindt på, har svigtet deres tillid og du må ikke hjælpe dem med at lyve om det. Konsekensen af dette er, at når børnene bliver større får de meget svært ved at finde ud af gældende spilleregler når det gælder Lægn/ sandhed/ tillid/ nærhed. Det bliver børn der bliver nemme at begå overgreb imod fordi ingen voksne hjalp dem da deres mor, begik et ultimativt tillidsbrud og de vil have en mistillid til alle mennesker der forsøger at komme tæt på dem, fremover. Det betyder desværre også, at de får svært ved at forstå andre menneskers intensioner og derved kommer til at fejllæse andre og får bragt dem selv ud i uoverskuelige, og nogen gange, farlige situationer"
Det var en ordentlig oppsagn idag til Far men fakta e,r at børnene lyttede meget intenst og det er vigtigt at vise dem hvad rigtigt og forkert er og her er far galt på den. Nogen skal holde med disse børn.
Så fars hjemmeopgave til næste gang er at "manne" sig op og påtage sig ansvaret for børnene og passe på dem, startende med at sige sandhende og stå ved hvad der er sket. / Dorte Bærentzen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar