Jeg havde forventet at se både far og de to børn i dag men han kommer alene. Jeg har det ellers bedst med at børnene er med når det er dem der er hovedpersonerne. Mange forældre tror der er meget man ikke kan tale om når børnene er til stede men derhjemme hører børnene meget mere end man tror. Man Siger at ”Hvad børn ikke ved får de ondt af” Der kan være problem områder mellem forældrene som jeg bestemt ikke synes børnene skal være en del af men det børnene er vidne til, bør man sætte ord på overfor børnene.
Far fortæller at børnene ofte græder og savner deres mor og han ikke ved hvordan han skal takle det. Han er selv så vred på sin kone, at han næste ikke kan bære det. Det er første gang han sætter ord på sine følelser overfor konen og hendes ugerninger. Jeg beder ham derfor om at sige lidt mere. Han fortsætter: Jeg er så forbandet på den kælling over det hun har gjort. Hvordan kunne hun gøre det! Og så den aggressive tone altid. Man turde ofte ikke sige noget hjemme og måtte altid vælge det helt rigtige tidspunkt bare man skulle sige det mindste. Og det blev værre og værre. Nogen gange var det som om hun bevidst gik efter konfrontationen og kun ventede på at jeg skulle kvaje mig, så vi kunne få et skænderi eller rettere, så hun kunne få mulighed for at råbe og skrige af mig. Hun kunne komme helt i selvsving og det var som om det lyste ud af øjnene på hende. Hun kunne ikke stoppe sig selv og det endte altid med at hun slog ind i noget eller smadrede noget.” jeg holder vejret og spørger: Slog hun også dig? Han ser lidt ned og nikker. Hun slog altid når jeg lagde mig mellem hende og børnene men hun kunne også finde at slå mig som en kulmination på hendes ”bersærkergang” Hvis jeg dækkede mig, hånede hun mig for ikke at være en rigtig mand. Nogen gange tror jeg at hun er sindssyg, det ser i hvert fald sådan ud.
Jeg kan godt forstå at du synes hun ligner en sindssyg. Det man ofte forbinder med sindssyge er at man er ude af kontrol. ” ude af sig selv” som man siger. Og det er til dels også rigtigt. Din kone er ude af kontrol og hun er farlig. Både for dig og for børnene. Det der sker er at hun ikke kan regulere sig selv. Det betyder at hun ikke kan komme ned i gear når hun først er kommet op i gear. Det er en skade fra hendes barndom eller rettere noget hun ikke har fået lært, da hun var lille. Det er noget man bla lære gennem leg hvor man sammen med barnet opbygger en spænding og sammen kommer ned igen feks: nu kommer jeg og kilder dig imens man laver kilde bevægelser i luften. Efterhånden som hænderne nærmer sig stiger barnets grin og hvin og når man så kilder kulminerer det med at man begge griner og spændingen aftager. Denne leg findes i mange varianter og er essentiel for barnets udvikling. Dette kan din kone ikke. Hun kører op og kan ikke komme ned igen og det er katastrofalt i hendes tilfælde fordi hun samtidig har så meget vrede i sig. Det vil tage maget lang tid i terapi for at rette op på det, hvis det overhovedet er muligt.
Dette er meget forkortet forklaring på hvad der sker med hende men du har et andet problem og det er dine børns og din sikkerhed. Dels er der de fysiske skader hun får laver på jer men de psykiske skader er meget svære at komme af med. For børnenes vedkommende bliver de livslange og vil præge dem for resten af deres liv. Det vil vise sig forskelligt på børnene men tro mig det vil præge dem negativt og det vil præge dem at du var vidne uden at passe på dem.
Han ligner en mand der netop er blevet slået igen og siger så: hvordan kan det så være at jeg stadig elsker hende?” Dette er en konsultation for sig og det er meget vigtigt at vi ser på det, for det er det samme problem dine børn har. Må man elske et menneske der begår noget utilgiveligt?
Hvor var det godt du kom alene i dag. Det synes jeg også du skulle gøre næste gang for det er tilsyneladende lettere for dig at tale om disse smertefulde ting når du er her alene. Jeg gætter på, at du ikke har talt med nogen om det før. /Dorte Bærentzen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar