Lars og Mona
Det er ikke to sprudlende mennesker jeg ser i dag. Sidste gang sendte jeg dem hjem med beskeden om ikke at diskutere deres forhold men vente til vi skulle ses i dag. Normalt synes jeg det er en god ide at man taler sammen derhjemme men lige netop i dette parforhold kommer der ikke noget godt ud af det. De taler i ring og kan ikke bryde det mønster de er i.
Lars lægger ud: Jeg synes det er urimeligt hårdt ikke at måtte tale sammen om vores forhold. Der er så meget jeg gerne vil sige til Mona. Ja, svarer jeg det er lige netop det der er problemet. Du har stor trang til at fortælle/belære Mona om stort set alt , men du lytter ikke! En samtale eller dialog som det hedder på moderne dansk, betyder at man skiftes til at tale og lytte og gør sig lidt umage for at forstå den anden. Hvis du kun taler og har en forventning om at du taler til en idiot, så går det galt.
Mona siger at hun synes det har været en lettelse ikke at skulle snakke om særligt hendes fejl, en hel uge og nu er der noget hun gerne vil sige: Lars, jeg vil gerne give vores forhold en chance. Men ikke uden betingelser. Jeg vil ikke finde mig i at du taler så nedlandende til mig, jeg vil behandles med respekt. Og jeg vil ikke behandles dårligere end din ekskæreste. Jeg er dødtræt af at høre om hendes fortræffeligheder og se den måde du springer op på når hun skal have hjælp. Og så bliver du nødt til at hjælpe noget mere derhjemme. Vi arbejder begge to men det er kun mig der står for det huslige. Jeg er faktisk lige glad med hvad du vælger af opgaver men jeg gider ikke mere at være din husbestyrerinde!
Lars sidder lidt og tænker. Han er for første gang følelsesmæssig påvirket og hvis ikke det er synsbedrag, så er der lidt fugtigt i hans øjne. Han siger: På en måde synes jeg det er noget pjat det du siger men jeg kan godt mærke på jer begge to, at det er alvor dette her og det gør mig faktisk bange. Jeg vil ikke miste dig Mona og jeg er ked af at høre hvor tæt vi er på et brud. Men jeg må sige at jeg synes du overdriver det med min ekskæreste. Det betyder jo ikke noget! For første gang hæver Mona stemmen: Så er det fandme nok, Lars. Jeg er hamrende træt af at høre på at det er mig der er noget galt med. Du kan ikke se en Rynke i r… på hende og når jeg påpeger at det er mig og ikke hende du er kæreste med, så skal jeg tales til rette. Du nægter at opgive din garage hos hende, fordi ”det er mest praktisk”. Hvordan tror du det føles? Er du ligeglad med hvordan jeg har det? Men nu skal jeg sige dig noget: Du tager en beslutning lige her og nu. Vil du være med på at prøve på mine betingelser eller ej?
For at give hende muligheden for at få luft, tager jeg lidt over:
Det der sker Lars når Mona bliver så vred er, at du gør hende forkert hele tiden. Hver gang hun prøver at fortælle dig hvordan hun har det, så underkender du det og negligere hendes følelser. Hun er så træt nu af at blive gjort til den forkerte, at hun har fået nok! Jeg har sagt det før til dig: du er ikke bekymret nok for jeres forhold. Du tror den bare går, men det gør det ikke. Du har strukket elastikken helt der ud hvor den er ved at briste. Du får en chance lige nu og som jeg kan se og høre så er det den sidste. Og lige et godt råd fra mig: Mona sagde ikke noget om dit evige tv-kiggeri men jeg vil råde dig til at kigge lidt op fra skærmen og se hvad der foregår omkring dig. Du risikerer at næste gang du ser op, så sidder du alene.
Og til dig Mona: jeg håber at det var et vindepunkt for dig, at du kunne blive så vred. Det var på høje tid! Du skal holde op med at opføre dig som et offer men begynde at stille nogen krav, præcis som du har gjort i dag. Lars har mistet respekten for dig og det sker når man ikke mere tager ordentlig vare på sig selv men helt overgiver sig til den anden. Så slut med det. Du skal stille de krav til dig selv og Lars der skal til for at du kan vokse og trives i jeres forhold.
Og det var vist rigeligt for denne gang. Jeg glæder mig til at se jer snart og ønsker jer held og lykke /Dorte bærentzen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar