Glæder mig til at se Lars og Mona i dag. Det var en ordentlig tur de tog sidste gang hos mig. Mona blev vred for første gang i meget lang tid, så et er spændende hvordan de har det nu
Ind af døren kommer Lars som han plejer, men Mona ser lidt bister ud.
Lars lægger ud, ganske uden opfordring: Hold k… hvor har hun raset siden vi var her sidst. Nu er det det hele der er noget galt med. Nu er jeg heller ikke soigneret nok og min påklædning er der også noget galt med. Mona ser på mig og siger: Ja det er rigtigt. Jeg er vred. Faktisk er jeg rasende. Det er som om jeg slet ikke kan stoppe. Det kommer som en lavine. Jeg kan næsten ikke holde ud at se på ham i øjeblikket. Og ja, jeg synes han er ulækker. Det har jeg nok altid syntes men nu ser jeg det bare uden filter. Han gør så lidt ud af sig selv at jeg mister appetitten og det er ikke godt. Han er usoigneret og fed og faktisk er jeg lidt flov over at have ham med nogen steder.
Lars ser forbavsende upåvirket ud. Da jeg spørger til om det rører ham siger han: ikke en skid! Dette r ikke andet end ævl der kommer ud af hendes mund og jeg har lært for mange år siden ikke at høre efter. Hun er tydeligvis ikke særlig kvik og dette er da et bevis!
Jeg spørger Lars om der kunne være noget om det Mona siger men han kan slet ikke høre det. Han mener ikke udseende betyder noget og dybest set burde hun være glad for at han vil være kæreste med ham. Jeg antyder at han måske skyder en anelse højt når han vurderer sig selv, men dette hører han slet ikke. Jeg tror faktisk ikke at han hører nogen som helst. Han er selvtilstrækkelig og har det bedst når andre former sig efter ham. Det er tilsyneladende det der er sket med Mona, grænsen er bare nået for hendes vedkommende.
”Lars sidste gang I var her bad Mona dig om at tage en beslutning mht din ekskæreste. Jeg kan forstå, at du har en del aktiviteter hos hende stadigvæk. Har du tænkt mere over det? Hun forstår det ikke, siger han. Det betyder jo ikke noget og det er nu engang det letteste. ”Der tager du fejl Lars. Det betyder da noget, siger jeg. Kan du ikke høre at det betyder noget for Mona? Du bliver nødt til, at tage hende alvorligt! Mona følger den ikke op, så jeg gætter på at hun er lidt på standby. Jeg fortsætter derfor med hende.
Mona fortæl lidt om hvordan det føles at være så gal, efter så mange år. Og hun er der med det samme: På en måde føles det rart. Jeg kan mærke at jeg kan få luft og på den ene måde føler jeg mig stærkere men på en anden måde føler jeg mig svagere. Jeg bliver bange når jeg bliver vred for jeg ved ikke hvor jeg ender henne. Jeg er på helt ukendt grund og det er som om jeg ikke har tilladelse til at være her. Jeg har altid været så sød og forstående. Både da jeg var yngre og boede hjemme og senere da jeg blev voksen. Jeg er en man altid kan regne med og jeg smiler helst. Jeg tror jeg har det bedst når alle omkring mig er glade og trives.
Det tror jeg på Mona. Det lagde jeg mærke til første gang du var her. Du gjorde dig umage med at Lars ikke fik solen i øjnene og valgte den dårligste stol. Du skynder dig at forklare hvad han siger, når jeg ikke lige forstår det osv. Men det har taget overhånd Mona. Det der sker er, at du glemmer dig selv og glemmer at mærke hvordan du har det når du hele tiden er mere optaget af hvordan andre har det. Det betyder at man nemt kommer til at træde ind over dine grænser, for man kan ikke se den. Det er det der gør at du nemt bliver et offer. Problemet er, at du ikke kan komme g´bagefter og anklage andre for at have trængt dig. Du skal lære at mærke hvornår det ikke mere er ok og så skal du give udtryk for uden at blive så vred som du er i øjeblikket. Jeg tror du deler dette med mange andre mennesker og det der driver jer, er frygten for at blive afvist hvis man giver udtryk for hvad man selv vil. Det pudsige er, at det er det modsatte der sker. Man får faktisk mere respekt ud af det. Jeg ved godt at det ikke er det du går efter. Det lyder mere som om du går efter at man kan lide dig end egentlig respekt. Det kunne være en rigtig god ide at tænke over dette og frem for alt prøve at komme frem til hvordan du vil forholde dig til det fremover.
Jeg tror det bliver meget svært, at få jer til at snakke mere sammen i dag. Mona du er alt for vred og Lars du har lukket dine øre, så indtil I finder et niveau hvor i begge kan være der tror jeg det er nytteløst at fortsætte/Dorte Bærentzen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar