Jeg er spændt på, at se om Lars og Mona kommer sammen i dag eller slet ikke. Sidste gang de var her sagde jeg at det ikke nyttede noget at tale sammen, når Mona var så vred og Lars´s øre helt lukkede.
Men ind af døren kommer de sammen i dag. Mona er klar før hun lander i sædet: Undskyld jeg var så vred sidste gang. Jeg er ikke helt færdig med at være vred men jeg er lidt bedre til at kontrollere det i dag. Lars er tavs og jeg spørger til hvordan han har haft det den forgangne uge. Nogenlunde, siger han. Hun har råbt og skreget og været meget vred men det er gået OK. Jeg håber bare at det snart stopper, for jeg kan ikke holde det ud. Det tror jeg heller ikke Mona kan, siger jeg. Det er mange års sammensparede vrede du ser lige nu og måske er det på tide at du høre det hele. Skal vi prøve at få Mona til at tale i stedet for at råbe?
Mona begynder med stor selvbeherskelse: Jeg er træt af, at du ser tv hele tiden. Du siger at vi kan snakke sammen alligevel men det er kun noget du tror. Det er som at tale til en væg og det får mig til at føre mig ligegyldig og til ulejlighed.
Og jeg er træt af, at du nedgør mig særligt når der er andre til stede. Jeg vil slet ikke have det i det hele taget men slet ikke når andre høre på det. Du siger at det ikke passer men jeg kan fortælle dig, at mennesker vi er sammen med synes det er meget pinligt når du gør det. Så stor en vane er det for dig, at du slet ikke lægger mærke til det.
Og så vil jeg gerne have at du afslutter dit forhold til din eks. Kone. Jeg tor du holder så krampagtigt fat i det forhold, der egentlig er afsluttet, fordi du blev smidt ud og ikke er helt færdig med at vise hende hvilken stor fejl det var. Det er respektløst det du gør og jeg vil ikke finde mig idet mere.
Hold da op Mona, siger jeg. Det lyder som om du har øvet dig hjemmefra og hvor er det godt at du siger så klart hvad du vil og hvad du ikke vil. Lad os Høre hvad Lars siger:
Jeg kan ikke forstå at du ikke kan unde mig at sidde med lidt tv når jeg har fri. Jeg slapper så godt af og det passer ikke hvad du siger med, at vi ikke kan snakke sammen samtidig. Så hvis du absolut vil ødelægge det eneste der virkelig giver mig indhold i dagligdagen, så værsgod! Jeg er heller ikke enig med at jeg nedgør dig hverken når der er andre eller ellers. Så jeg synes hellere du skulle se på hvad det er for nogen venner du har i stedet for at beskylde mig.
Mht til min eks kone, så er det ikke som du tror. Det er kun af praktiske årsager som du tilsyneladende ikke forstår, at jeg stadig ser hende og tager derud engang imellem. Du sagde engang at jeg lignede en dikkende lammehale når hun var i nærheden og det blev jeg sgu sur over og besluttede at det kom du f… ikke til at bestemme.
Det er hvad jeg mener om det du har at sige, siger Lars. Mona sidder og kigger på ham med lige dele tristhed og vrede og det er vist på tide at jeg siger noget:
I er det mest klassiske eksempel på hvad der sker, når man ikke kan tale sammen. Jeg tror faktisk på, at I gerne vil hinanden, men virker ærlig talt noget håbløst. Mona har troet på at hun ved at undertrykke sig selv kunne opnå at få Lars til at elske hende nok til at forholdet kunne køre. Det kan man kun en vis tid. Man betaler en høj pris for at leve på den måde og i den sidste ende er det helbredet det går ud over. Lars på sin side lader til at være drevet lige dele vrede mod sin eks kone og ligegyldighed overfor Mona. Han har behandlet hende rigtig skidt og det virker som om har sat overliggeren lidt op for hver uge for at se hvor langt han har kunne gå. Så man kan sige at I begge to har udfyldt en værdifuld rolle for hinanden. Man er det det I vil med jeres liv? Fra min stol ser det ud som om I skal til at tage en beslutning om jeres liv fremover. Skal det være sammen eller hver for sig? / Dorte Bærentzen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar