I dag kommer faren sammen med alle børnene. De ser umiddelbart ud til at have det godt -i hvert fald er de imødekommende på en lidt anden måde end jeg har set tidligere.
Jeg spørger faren om han oplever det samme og han siger, at han også kan mærke at der er mere ro på hjemme og børnene virker gladere. Jeg spørger børnene og den ældste siger at det er blevet bedre at være derhjemme fordi de nu taler mere åbent om deres mor og faren kan holde ud at høre på det. ”Han bliver ikke så sur og ked af det, når vi ikke vil med på besøg hos mor” siger hun.
Faren fortæller at han er ved at forliges med tanken om, at hans kone sidder i fængsel og han er begyndt at turde se på hans egen andel i at det kunne komme så lange ud. Han siger at han er flov og frygtelig ked af det men det virker som om han har været spundet ind i en spind af børnenes mor. ” Man overlevede bare fra det ene raserianfald til det næste, siger han og hver gang troede man det blev sidste gang fordi hun bleb så ked af det og lovede at holde op”
Du har det som alle ægtefæller til misbrugere, siger jeg til ham. Man er simpelthen nødt til at tro på deres løfter og til sidst er man så spundet ind idet hele at man ikke kan se nogen udvej.
Jeg spørger til hvordan den forestående jul skal foregå. Han sukker og ser beklemt på børnene. Det er sådan, siger han, at børnenes mor insisterer på at de skal komme ind til hende i fængslet d. 24. Samtidig vil hendes familie have børnene d. 25 dec og så holde juleaften der. Jeg er i syv sind hvad jeg skal gøre. Jeg er bange for at ødelægge børnenes jul og jeg vil ikke være uvenner med hverken deres mor eller hendes familie. Det er anstrengt nok i forvejen!
Jeg spørger børnene hvad de synes men ingen af dem har lyst til at svare. De kigger beklemt ned i bordet og siger intet. Da jeg spørger dem om de glæder sig til jul, siger de heller ikke noget.
Jeg siger til Far:
Du er nødt til at tage ansvar for hvad der skal ske i julen med børnene. Du skal sikre dig at de får en god jul. Julen er ikke de voksnes fest, det er børnenes! De tør ikke engang sige om de glæder sig til jul af skræk for at gøre sig uvenner med nogen. Det er ikke rimeligt. Og jeg tror desværre at de deler skæbne med mange andre børn lige nu. Du bliver nødt til at give dine børn den jul du mener, vil være bedst for dem. Mit forslag vil være at julen holdes hos dig med dem der har lyst til at være der og det skal være d. 24 dec. I kan tage i fængslet om formiddagen men resten af dagen skal bruges på at forberede jer til juleaftenen. Børnene sjak bygge forventningen op lige så stille gennem dagen. Hvis dine forældre eller søskende vil være med. Er det rigtig godt men du skal insistere på, at I er der hjemme.
Mht at børnenes familie på morens side ønsker at holde jul med dem d. 25 dec. Så er det da rart at de vil gøre noget godt for dem. Jeg synes ikke man skal holde juleaften 2 gange. Det er vigtigt for børnene at magien denne aften holdes på denne ene særlige aften. Det kan nemt blive en konkurrence om hvem der kan gøre det bedst og børnene kommer i klemme i denne strid. Det er dig der er sammen med børnene i hverdagen og derfor synes jeg også du skal være sammen med dem denne festlige aften.
Det betyder ikke at man ikke kan have en god 1 juledag. Det der skal foregå skal bare være noget andet. Du kunne jo opfordre familien til at lave deres egen tradition omkring denne dag og så gøre den til noget særligt uden at den skal være en kopi af jule aften.
Husk, at det er børnenes fest. Denne dag må de voksne s behov træde i baggrunden. / Dorte Bærentzen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar