Det er tydeligt at noget er forandret i dag. Faren til de 3 børn ligner pludselig en mand og en far. Uden opfordring fortæller han, at han har mødt en kvinde på sin arbejdsplans, som han er begyndt at se mere til. Han fortæller, at han egentlig aldrig har lagt mærke til hende men at hun tilsyneladende har set ham. Det er da også hende her har taget initiativ til en kontakt og foreslået en kop kaffe efter arbejdstid. Han fortæller at denne kop kaffe udviklede sig hurtigt og at de var rigtig godt til at snakke sammen. Hun var fraskilt og havde levet 15 år i et nedværdigende voldeligt forhold og han kunne selv bidrage med historier til den historie. Steffen, som far hedder, kan næsten ikke sidde stille på stolen mens han fortæller og hans glæde smitter af.
Jeg spørger til om hun har børn og han fortæller at hun har en datter på alder med hans ældste barn. De har endnu ikke præsenteret børnene for hinanden men de har set hinandens børn og synes hver især at den andens barn/ børn virker søde og tiltalende.
Og her slutter den godt historie. Præcis samtidig med at jeg spørger til hvad børnene synes om den anden voksne. Steffen fortæller at da han fortalte sine børn om sin nyvundne kærlighed havde de reageret med afvisning, surhed og vrede. Stine på 4 år troede at far skulle rejse væk sammen med den nye dame og Jonas reagerede med stor vrede og beskyldninger om at han svigtede mor – han skred fra rummet og var utilnærmelig sur i mange timer. Siden har han kun akkurat tålt sin far og drager, næsten demonstrativt sin mor ind i samtalen ved enhver lejlighed. Den nye dames datter, Olivia, reagerede med tavshed og overdreven hensynsfuldhed overfor moderen. Steffen har meget svært ved at forstå at børn kan reagere så forskelligt og er uforstående overfor at børnene ikke er glade på de voksnes vegne.
Jeg spørger Steffen hvordan han havde fortalt børnene om den nye dame og han fortæller: Jeg sørgede for at gøre situationen hyggelig. Du sagde sidste gang, da vi talte om jul at dt er den voksnes ansvar at sørge for de rammer børnene skal agere ud fra, så jeg sørgede for at alle sad ned, der var noget hyggeslik på bordet og alle var glade. Jeg afbryder ham og spørger: hvornår tror du at børnene regnede ud at der skulle foregå noget usædvanligt? Fredagsslik på en hverdag, umage med at få skabt hygge, din uro osv. Det havde han ikke tænkt og forestillede sig da heller ikke at de kunne mærke noget. Han fortsætter så beretningen og siger at han sagde nogenlunde sådan her:” Som I ved så elsker jeg mor og det gør jeg fordi hun er er jeres mor. Og som I ved har det været meget svært for mig i den tid hvor hun har siddet i fængsel at finde ud af det hele. Nu har jeg mødt en dame der er rigtig sød ved mig og jeg er rigtig glad. Hun er også glad for mig og vi er nu kærester. Hun har en fantastisk sød datter det hedder Olivia som jeg glæder mig til at I skal møde. Hun er både en sød og smuk pige, ligesom sin mor” Ja, og så røg hyggen fortsætter han. Jeg synes de reagerede helt vildt og jeg er faktisk både skuffet og vred over at de ikke kan være mere glade. Med alt det jeg har været igennem. Den nye dames datter Olivia havde da i det mindste været afdæmpet da hun fik fortalt de lykkelige omstændigheder.
Jeg siger: Jeg kan godt forstå at du er skuffet. Endelig smiler livet lidt til dig og så oplever du negativitet. Jeg kan høre på det du fortæller at du har forsøgt at forklare dine børn din glæde og er ikke nået igennem. Jeg er ikke i tvivl om at du har gennemtænkt denne situation mange gange før du dag de noget og det er formentlig derfor du får sat dig selv før børnene i din beretning. Når du vælger at inddrage børnene så er du ikke mere hovedpersonen, det er det børnene. Jeg kan ikke huske at du har fortalt børnene at det er slut mellem dig og deres mor, så de må nærmest være chokeret over nyheden. De venter på at hu kommer ud af fængsel og i 3 sætninger har du ændret deres fremtid og kastet dem ud i det ukendte. De aner ikke hvad dette kommer til at betyde for dem og deres fremtid og svinger mellem at frygte at du forsvinder ligesom deres mor og ser deres mor erstattet af en ny. Selv om deres mor har budt dem utilgiveligt ting, så er hun stadig deres mor og de sår skal hele før de kan gå videre i deres liv. Jamen nu er det jo for sent siger han, jeg har klokket i det. Det er aldrig for sent, at give en undskyldning og forsøge at gøre det bedre.
Og det er det du skal hjælpe dem med. Du skal hjem, samle børnene, fredagsslik på bordet, ro omkring jer og så går du forfra. Sig til børnene at du greb det forkert an forleden dag og det er du ked af. Sig at du først bagefter kunne se at det var eb forkert måde du gjorde det på og det vil du gerne sige undskyld for. Fortæl dem så, at du nu sætter hastigheden ned og at I sammen skal snakke om at du og deres mor ikke skal være sammen mere og hvad det vil betyde for børnenes liv. Fortæl dem at du vil være dr hele tiden og at det kommer til at gå i et tempo hvor de kan være med og du skal nok være ansvarlig for at I alle sammen kommer igennem dette her. Og så skal du holde op med at sige at du stadig elsker deres mor. Det er noget tomt ævl. Hun har tævet dine børn og du har forelsket dig i en anden kvinde. Hvordan kan du forvente at børn kan rumme denne modsætning? Fortæl børnene at du godt kan forstå at det er svært at forstå og at det synes du også selv men at du tror på at I sammen kan få noget godt ud af det.
Det gælder om at kunne rumme børnenes sorg over jeres brud og deres reaktioner på dette. Dine forelskede følelser må her vige pladsen for sorgen og du må få afløb for det et andet sted. / Dorte Bærentzen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar