Min uge på klinikken


Min uge på klinikken beskriver, i meget kort form, de problemstillinger 3 meget forskellige familier arbejder på, at løse.
Det er kun en del af terapien der gengives her, da et resume af hele konsultationen ikke ville forekomme meningsfuld og i givet fald ville være meget omfangsrig

tirsdag den 13. marts 2012

Uge 10. Familien hvor mor sidder i fængsel for vold mod børnene

Ind af døren i dag kommer faren, med de 3 børn. Han ser bestemt ikke nyforelsket  ud mere. Du godeste, siger jeg til ham, hvis det er dit forelskede ansigt, så tør jeg ikke tænke på hvordan du ser ud når det ikke går godt. Det går heller ikke godt, siger han. Jeg har i flere år forestillet mig hvordan det ville være at slippe af med den hidsige kælling og finde en ny sød dame. Så lykkedes det og, så går det af helvede til med børnene. Det er som om de ikke under mig at have det godt! Jeg har prøvet at snakke med dem, som du sagde, men det er som om de ikke hører efter.
Må jeg høre hvad du siger til dem?  Jeg sagde: ”Jeg ved godt, at I synes det er mærkeligt at far har fundet en ny dame men hende har jeg altså tænkt mig at blive kæreste med. Hun er det bedste der er hændt for mig i mange år og jeg er rigtig glad når jeg er sammen med hende. Jeg håber at vi alle sammen kan få det godt sammen og hun siger at hun synes at I er rigtig søde”
Hvordan reagerede børnene på den sang?  Ja, det er det mærkeligt, siger han. De reagerede faktisk slet ikke. De surmulede og sagde faktisk ikke noget, så jeg kunne godt mærke at jeg blev irriteret på dem. Så det der råd med at fortælle børnene hvordan jeg har det, det virker sgu ikke!!
Nej, det forstår jeg. På den forklaring du har givet her tænker jeg, at de må sidde tilbage med mange spørgsmål. Feks siger du at det er det bedste der er sket for dig i mange år. Det må nødvendigvis rejse spørgsmålet hvordan du egentlig har det med deres mor og med dem. Du siger du har mødt en dame. Mon de ved hvordan sådan en ser ud? Du siger du vil være kæreste med hende, mon så små børn ved hvad det indebærer for dem og hvad skal der ske med deres mor. Selv om deres mor har mishandlet børnene, så er det altså den eneste mor-figur de kender, så mon ikke de spørger sig selv om hvad der nu skal ske. Hvilken en metode mon hun bruger? Din monolog overfor børnene har rejst flere spørgsmål end svar og jag kan godt forstå hvis de nu er usikre på hvad der skal ske, med jeres familie.
Så du skal på den igen: Fortæl børnene præcis hvad det kommer til at betyde for dem som børn og jer som familie nu hvor du har fået en kæreste. Fortæl dem hvad en dame er og hvad man skal og kan forvente sig af sådan én. Fortæl dem hvad der skal ske med deres mor og børnenes samvær med hende. Fortæl dem hvad det er der gør dig glad for damen og ikke mindst, hvad der gør dig glad sammen med børnene.
Du skal være konkret og bruge eksempler og hele tiden sikre dig at du bliver forstået. Samtalen er for børnenes skyld ikke din. De har bare brug for at vide hvad de kan forvente sig af dig, hende og fremtiden. Forudsigelighed og klarhed er nøgleordene her. De skal vide at det ikke er en ny mor de får men en ny kæreste du får. Og vær opmærksom på hvordan de ser ud når I taler sammen. Hvis børnene ser kede ud af det eller sure, så sig det: jeg synes du ser ked ud af det. Er du det? Jeg synes du ser sur ud, er du det? Osv. På den måde hjælper du børnene med at sætte ord på de følelser de har.
Så på den igen og langsomt frem /Dorte Bærentzen

tirsdag den 6. marts 2012

Uge 10. Lars og Mona.

I dag kommer Lars alene. Jeg havde forestillet mig at han ville se en anelse mere nedbøjet ud end tilfældet er, så det bliver spændende hvad han har på hjertet.
Lars starter med at fortælle at det vist havde været noget værre noget sidste gang de var hos mig og han havde efterfølgende tænkt, at det ikke lignede noget, at Mona stormede ud på den måde. Jeg spørger ham, om han havde tænkt på hvad det var der fik hende til denne usædvanlige reaktion. Nej, egentlig ikke, siger han, det er vel dels for at få lidt opmærksomhed og for at skabe lidt drama. Og det må man vel sige lykkedes, svarer jeg ham. Har hun været hjemme siden? Nej, men hun kommer nok snart hjem.
Du lyder meget sikker Lars. Hvad bygger du den sikkerhed på? Det skal jeg sige dig, siger han og rejser sig lidt op. Jeg har talt med hende i telefonen og jeg sagde til hende, at jeg gerne ville forbedre mig. Altså se lidt mindre tv, hjælpe mere til med det daglige osv. Det er ret pudsigt, for jeg har ikke hørt disse ting fra Mona som kardinalpunkter. Når hun har fortalt her, sammen med dig, så lyder det mere som om hun mangler din investering i jeres forhold. Et ægte engagement hvor du byder ind med noget der er til jeres fælles bedste. Hvordan tror du hun har de i jeres forhold? Jeg tror hun har det meget godt, siger han hun kan jo gøre hvad hun vil, jeg blander mig aldrig. Og så nogen gange brokker hun sig, men gør alle ikke det?
Lars, jeg bliver i tvivl om i hvor høj grad du mener det når du siger, at du vil forandre dig. Der er noget der skurrer i mine øre. Ønsker du Mona tilbage? Ja, selvfølgelig gør jeg det, siger han. –og ja, jeg vil godt forandre mig men der er også ting hun skal gøre anderledes.  Hvad kunne det være? Hun skal holde op med at brokke sig over at jeg ser tv, at jeg besøger min ex. Hun skal holde op med at blande sig når der er noget jeg gerne vil. Jeg blander mig ikke i hendes ting. Lyder det ikke rimeligt?
 For mig lyder det slet ikke som om du hører hvad Mona siger og nu har hun fået nok. Du siger du vil forandre dig men det lyder mere som noget du vil forbi der er en umiddelbar gevinst ved det mere ende det lyder som et dybtfølt ønske om at gøre noget godt for jeres forhold. Jeg har meget svært ved at finde den respekt der skal være mellem mennesker i et velfungerende forhold og det lyder ærligt talt som om du manipulerer med hende. For mig lyder det som om du ikke er færdig med forholdet til din ex og når hun påpeger det, så er det hende der ender op med at være den der er forkert på den.
Grunden til, at jeg overhovedet siger disse ting er, at dette ikke vil ændre sig med den næste kæreste du får. Hvis du ikke, inde i dig selv, kan finde motivationen til at ville være halvdelen af et forhold, så er der ingen der vil have dig. Det er ikke en gratis køretur at være i et forhold. Dit forhold til Mona må du vist anse for forbi men det er nu du har muligheden for at få gjort det forbi med din ex også og så se om du kan udvikle dig så positivt, at du kan være i et nyt forhold der er præget af respekt og gensidighed. Det bliver et stort stykke arbejde men jeg lover dig, at det er det værd.
Jeg synes du skal gå hjem og tænke over, om det er det ,vi skal bruge tiden på fremover men så kommer du til at arbejde. /Dorte Bærentzen